FAQ om Sygesikring

Her kan du læse de hyppigst stillede spørgsmål og svar om Sygesikring.
Løsning og arkitektur
Hvad er Sygesikring?

Sygesikring er en administrativ løsning, der skal sikre at alle sikrede i Danmark kan vælge læge og forny sundhedskort ift. deres sikringsgruppe. Sygesikring administreres typisk i kommunens borgerservicecenter og får størstedelen af informationen fra borger.dk samt en række offentlige datakilder.

Sygesikring afløser Notus Kommunal-løsningen, som alle kommuner anvender i dag.

Forretning
Hvad er gevinsterne ved Sygesikring?

Du kan læse om gevinsterne ved Sygesikring på denne side.

Bliver Sygesikring præcis magen til den løsning, kommunerne har i dag (Notus Kommunalt)?

Kommunerne arbejder på forskellige måder med forskellig organisering. Det vil kommunerne fortsat kunne gøre, men der vil skulle foretages forandringer, således at kommunene får størst mulig digitaliseringsgevinst.

Formålet med Sygesikring er at skabe en effektiv løsning, hvor der er fokus på at få automatiserede processer i den kommunale administration. Det betyder, at der vil være områder, der skal forvaltes anderledes, end nogle kommuner gør i dag.

Bliver det blå sygesikringskort omfattet?

Nej, den internationale sygesikring, bedre kendt som det blå kort, er ikke omfattet af løsningen. Det bliver som hidtil administreret af UDK.

Vil Adgangsstyring ske via STS?

Ja, adgangsstyring for kommunale medarbejdere vil ske via støttesystemet Adgangsstyring. Adgangsstyring for borgerselvbetjening vil ske via NemLogin

Er MobilePay en del af løsningen?

Projekt Sygesikring arbejder på muligheden for inddragelse af en standardiseret betalingsløsning.

Hvad er indeholdt i LUNA, og hvad er indeholdt i Sygesikring?

LUNA er den regionale løsning, der indeholder to opgaver: fakturering og administration af ydernumre (eksempelvis i forhold til lægevalg). Sygesikring vil indholde administration af sikringsgruppe/lægevalg og bestilling af sundhedskort.

Vil kommunerne fortsat kunne tilgå eFlyt via Sygesikringsløsningen?

eFlyt vil fortsat være en løsning hos Dedalus, der administrerer bopæl og flytning. eFlyt bliver ikke en del af den nye Sygesikringsløsning.

Man logger særskilt på Sygesikringsløsningen, og skal man ind i e-Flyt sker det ved separat login. Der er Single-sign-on eksempelvis via borger.dk

 

Vil det fremgå af track and traces, hvis et sundhedskort sendes retur til borgerservice?

Det vil være muligt at følge behandlingen af ændringer for borgeren. 

Skal sundhedskortet være digitalt?

Der er mulighed for at få sundhedskortet digitalt. Sygesikringsapp'en vil blive tilknyttet den nye sygesikringsløsning. 

Bliver logudtræk mulig i Sygesikringsløsningen?

Ja, det er kravstillet, at kommunale brugere med de fornødne rettigheder kan udtrække kommunspecifikke data fra revisionsloggen.

Hvordan vil det blive med webtilgængelighed ift. Sygesikringsløsningen?

Der er stillet krav om WCAG 2.1, og derudover skal løsningen altid opdateres ift. den nyeste version af WCAG.

Der er brugere i dag, der benytter Notus som E-arkivlæser. Vil de brugere også være indregnet i Sygesikringsløsningen og kunne bruge løsningen til deres opgaver?

Såfremt Sygesikring ikke indeholder et eArkiv, så skal regionerne og kommunerne finde en anden måde at udveksle oplysninger om fx borgere, der har modtaget vederlagsfri fysioterapi. LUNA-programmet er i dialog med KL om mulige løsningsmodeller.

Skal den enkelte kommune selv opsige de nuværende aftaler?

Nej,  KOMBIT forestår en central udfasning af den gamle it-løsning, og de dertilhørende kontrakter som Sygesikring erstatter. Tilslutningsaftalen indeholder bemyndigelse til at KOMBIT forestår udfasning af de eksisterende it-systemer med tilhørende tilkøbte moduler, som Sygesikringsløsning erstatter. Tilslutningsaftalen indeholder desuden bemyndigelse og mandat til KOMBIT til at sende opsigelserne vedrørende disse eksisterende it-systemer med tilhørende tilkøbte moduler til leverandøren på disse gamle It-systemer.

Hvordan er det med opsigelsen af Notus Kommunal og sammenhængen til eFlyt?

KL udsendte i 2014 ifm. Praksys-projektet en delegationsaftale, der bl.a. beskriver, at det er KOMBIT, der forhandler for alle kommunerne ift. Notus Kommunal. Når den nuværende aftale med Dedalus (tidligere DXC) vedr. Notus Kommunal skal opsiges, skal den kommunale styregruppe for Sygesikring beslutte, at KOMBIT opsiger aftalen med Dedalus på vegne af kommunerne.

I forhold til aftalen vedr. eFlyt, er det de enkelte kommuner, der selv skal holder aftalen, idet denne aftale er individuel.

Er der arkiveringspligt ift. Sygesikringsløsningen?

Notus kommunal er ikke arkivpligtigt jf. D-guldlisten fra Rigsarkivet. Se følgende link:

https://www.sa.dk/wp-content/uploads/2018/12/D-guldliste_december2018.xlsx

Da Sygesikring indeholder samme typer af informationer og omfatter samme område som Notus vil Sygesikring heller være arkivpligtigt ud fra Rigsarkivets nuværende vurdering af Notus kommunal.

I hvilke situationer skal regionerne udstede sundhedskort?

Som udgangspunkt er der kommunerne, der udsteder sundhedskort, mens regionerne har også muligheden f.eks. i det tilfælde hvor der sker en mindre ændring af en lægepraksis-oplysningerne på sundhedskortet.

Vil kommunerne ikke fremover få adgang til at tilpasse lægevalgslisten?

Det er regionernes ansvar, at lægevalgslisten er opdateret og korrekt. Det betyder, at kommunerne ikke længere skal opdatere listerne manuelt.

Bliver lægevalgslisten også tilpasset i forhold til den enkelte borger, fx tilmelding til lukket for tilgang?

Ja, lægevalgslisten vil alene indeholde de læger, som den enkelte borger kan vælge, også læge med (begrænset) lukket for tilgang. Det er også muligt at søge på en bestemt læge.

Vil 15-årige, der ikke kan få NemId, kunne vælge egen læge?

Nej, hvis man ikke har NemId, kan man ikke verificeres og kan derfor ikke selv vælge egen læge.

Vil Sygesikringsløsningen kunne håndtere forskellen mellem om man er samboende og samlevende i forbindelse med læger, der er lukket for tilgang?

Borgeren får mulighed udfra tro og love tiil at markere, at han/hun er samlevende og får dermed adgang til de rettigheder vedkommende skal have. 

Hvor længe løber kontrakten for Sygesikringsløsningen?

Tilslutningsaftalen med kommunerne omfatter udviklingsperioden og en efterfølgende driftsperiode på ti år på Sygesikringsløsningen. Kontrakten med leverandøren løber seks år med mulighed for forlængelse. Indenfor de ti år vil KOMBIT derfor foretage genudbud for at sikre konkurrencen på sygesikringsløsningen.

Integrationer
Hvordan er sammenhængen til det regionale område ift. udveksling af data?

Der bliver udvekslet data med regionerne i præcis samme omfang, som det sker i dag. Dvs. data udveksles, så kommunerne kan stille lægevalgslister til rådighed for borgeren, samt gennemføre alle relevante administrative opgaver.

Hvor kan jeg se, hvilke integrationer som indgår i Sygesikring?

Du kan se integrationerne her.

Benytter Sygesikring den fælleskommunale infrastruktur?

Ja, Sygesikring anvender i fuldt omfang den fælleskommunale infrastruktur. Hermed kommer Sygesikring til at anvende alle de af KOMBITs infrastrukturkomponenter, som efter en grundig vurdering bør anvendes. I denne vurdering indgår både et langsigtet strategisk perspektiv og en teknisk vurdering, men også helt almindelige økonomiske målemetoder - der skal være en god business case i at anvende enhver given komponent. Det gælder fx CPR, CVR, e-Indkomst og evt. brug af FLIS-funktionalitet.

Vil der være integration til SAPA og Mit Borgerblik?

Der er i kravspecifikationen en option ift. integration til støttesystemernes Sags- og dokumentindeks, hvorfra SAPA og Mit Borgerblik henter data. Det er endnu ikke besluttet om det kommer med fra lanceringstidspunktet. 

Vil der være integration til Digital Post (MeMO-format)?

Sygesikringsløsningen vil skulle integrere til det nye Digitale Post. Rent teknisk vil dette ske via støttesystemet Serviceplatformen, som er integrationsgateway for Digital Post også i dag.

Vil det være muligt at flytte integration fra eFlyt til fremtidig ny flytteløsning?

Ja, det er en serviceintegration, så det bliver muligt at integrere til en evt ny flytteløsning i stedet for eFlyt

Hvad er kommunernes ansvar ift. at implementere Sygesikring?

Det er kommunernes ansvar at implementere Sygesikring. KOMBIT og den valgte leverandør understøtter kommunernes implementering efter princippet om "hjælp-til-selvhjælp" ved blandt andet at publicere kommunerettede opgaver i KLIK, som kommunene skal løse for at blive klar til at idriftsætte og ibrugtage de enkelte løsninger og den fælleskommunale it-infrastruktur. KOMBIT anvender værktøjet KLIK, der er Kommunernes Løsning til Implementering og Koordinering. Kommunen er forpligtet til at løse specificerede obligatoriske opgaver i KLIK.

Løsningen af de kommunerettede opgaver en væsentlig forudsætning for, at kommunen er forberedt og klar til at idriftsætte, ibrugtage og forvalte løsningen. I øvrigt skal kommunen lave den projektledelse og forandringsledelse, der er nødvendig ved implementerngen af de fleste it-løsninger, ligesom projektlederen skal koordinere med kommunens KOMBIT-programleder. Endelig er det væsentligt, at kommunen løbende orienterer sig i de materialer, som Sygesikring udsender.

Økonomi
Hvad koster Sygesikring?

Prisen for Sygesikring er max. 2,85 pr. borger pr. år. Første betaling falder i kvartalet efter idriftsættelse af løsningen. 

Hvad dækker kommunernes betaling?

Kommunernes betaling dækker KOMBITs omkostninger til udvikling og forvaltning af løsningen, herunder leverandørkontakt på kommunernes vegne samt leverandørens omkostninger til udvikling og drift, herunder vedligehold og support samt videreudvikling af løsningen.

Leverandørspørgsmål
Hvilke overvejelser ligger bag valget af udbudsform?

Vi anser løsningen for at være relativt ukompliceret - ingen beregnings- eller udbetalingsmotor – og at den derfor lægger op til at vi vælger et miniudbud efter SKI 02.18 og 02.22.

Hvorledes vil support blive håndteret?

Det forventes at leverandøren yder first line support til de kommunale superbrugere. Der vil blive stillet krav til at kunne tilgå supporten via et direkte telefonnummer.

Hvor skal vi henvende os, hvis der sker udskiftning i den kommunale projektleder?

Hvis den kommunale projektleder bliver udskiftet skal I skrive til sygesikring@kombit.dk